Kursus: Ledig eller Gidsel
I en tid med øget fokus på vigtigheden af, at ledige så hurtigt som muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og hvor rammer og regler for den ledige bliver effektiviseret, kommer jobkonsulenten’s rolle som mentor og myndighed endnu mere i spil.
Det handler om at kunne inspirere og samarbejde med den ledige så han eller hun aktivt forholder sig til sin situation, kontinuerligt søger ledige stillinger, og samtidig holder modet oppe og ikke giver op. Situationen bliver i mange tilfælde fastlåst, og begge sider kan nemt risikere at komme til at betragte hinanden som ’fjender’, og ikke som allierede.
Den ledige befinder sig i en situation som han/hun ikke har ønsket sig at komme i, og som vedkommende ikke kan komme ud af. Jobkonsulenten befinder sig i en situation hvor han/hun føler at den ledige falder hen i apati – og en modstand/irritation parterne imellem kan begynde at indfinde sig.
På baggrund af samtaler med a kasser og job konsulenter har jeg kunnet se, at mange af de reaktioner der indfinder sig i denne situation, kan sammenlignes med det at blive taget som gidsel – og det at skulle forhandle et gidsel ud fra en tilfangetagelse.
De psykiske reaktioner fra både den ledige og jobkonsulenten minder i overraskende høj grad om det der sker i en gidselsituation og jeg har på den baggrund sammensat et seminar hvor jeg, med basis i min viden og erfaring har fra et højt antal gennemførte gidselsager og krisehåndteringsopgaver, giver jobkonsulenterne indblik i hvordan man bedst tackler en sådan situation og hvilke værktøjer man kan anvende.
Målgruppen for seminaret er jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre.
De første kurser har jeg gennemført med meget positive tilbagemeldinger – jobkonsulenterne følte at de fik et nyt syn på hvad det er der sker i krop og hjerne hos den ledige, og de fik selv nye operationelle værktøjer til at håndtere og hjælpe de ledige.
Formålet med kurset er, at give jobkonsulenterne nye konkrete værktøjer til at hjælpe ledige gennem ledighed uden at de mister modet og uden at der opstår ’fjendtlighed’ på begge sider.
Jeg giver jobkonsulenten en dybere forståelse af hvorfor det er vigtigt at se personen bag den ledige og den lediges ’ledigheds desperation’, og jeg giver jobkonsulenten en oplevelse af hvor hurtigt magteløsheden kan tage over når ens personlige rammer pludselig ændrer sig.
Jeg giver også jobkonsulenten en ny forståelse af den adfærd den ledige kan udvise og giver dem mulighed for at gå tættere på det forhold at det kan være svært både at have rollen som ’mentor’ og også rollen som ’tilsynsførende’ med sanktionsmuligheder.
Kurset varer 6-8 timer incl frokost. Der vil være 2 konsulenter til at gennemføre kurset og dagen indeholder en række praktiske og udfordrende øvelser. Der er i høj grad tale om en aktiv dag med masser af positiv energi og mange af deltagerne på det første kursus udtalte, at dette kursus var et af de bedste og mest interessante de havde været på i mange år.