Der er adskillige paralleller til de situationer vi alle sammen udsættes for i vores daglige liv – her er det bare i en lidt mere tilspidset kontekst, og foredraget er derfor mere end blot historier og eksempler.
Jeg sørger for, at alle ’får noget med hjem’ – teknikker til at håndtere det uventede – praktiske værktøjer til at de-eskalere kritiske situationer, vigtigheden af at opbygge relationer, og meget mere.
Jeg præsenterer og gennemgår således en række teknikker til at styrke det mentale beredskab og deltagerne bliver inddraget aktivt i afprøvningen af øvelserne som giver god mulighed for at mærke adrenalinen pumpe i kroppen..
Alt foregår naturligvis under hensyntagen til den nødvendige fortrolighed omkring ‘inside viden’ om hvordan gidsler bliver forhandlet fri og alle eksempler der omhandler gidsler, er på forhånd godkendt.
Arrangementet er eksklusivt og kan kun bookes med navngivne deltagere.
Der kan deltage op til 20 personer, og jeg kommer gerne ud til jer så foredraget kan gennemføres i jeres omgivelser.